mandag den 26. august 2013

Tip til madlavningen og bagning

Jeg vil gerne slå et lille slag for denne fantastiske isske. Jeg bruger den til alt muligt.


Iskugle ske med fjeder
Jeg bruger den både til almindlig madlavning, men også når jeg bager. Opringeligt købte jeg den til når jeg skulle bage muffins, men efterhånden har jeg fundet mange ting at bruge den til.
Grunden til den er så smart, er at man får præsis samme mængde hver gang. Man skraber skeen af på kanten af skålen og og trykker håndtaget sammen, så den gir slip på massen.
På den måde blir alle; MUFFINS, COOKIES, KØDBOLLER, ROMKUGLER, KONFEKT og selvfølgelig iskugler, ens. 

På den måde er der ingen muffins der er færdige før de andre, men istedet er alle færdige på samme tid. Samme størrelse, så de skal bages samme tid.

Jeg købte min hos Kagekompaniet men de kan findes mange steder på nettet.

lørdag den 24. august 2013

Perlebyg salat med squash, forårsløg og vindruer

Denne salat er dejlig velafballanceret. Sødt, stærkt og med bid. Men man kan bruge alle grænsager fra haven.
  • 250 g. Perlebyg
  • ½ squash
  • 300 g. blå vindruer
  • 1 stort bundt forårløg
  • æbleeddike
  • soya
  • Ekstra Jomfru olivenolie
  • Peber

Pynt:
  • Pinjekerner
  • Persille
  1. Kog perlebyggen og smag til med æbleeddike, olivenolie og peber
  2. Skær grønsagerne i små stykker.
  3. Bland det hele når perlebyggen er kølet lidt af.
  4. Pynt med ristet piljekerner og persille.
 
 
 

fredag den 23. august 2013

Squash tærte

For tiden er der squash i køkkenhaven og da jeg fik squash med hjem fra svigermekanikken, skulle jeg jo bruge det i noget mad. Det blev bl.a. til denne tærte.
Squash og krebinetter
 Tærten:
  • 1 stk. tærtebund
  • 1 revet squash
  • 2 store revne gulerødder
  • 1 orange peberfrugt
  • 3 æg
  • 2 dl mælk
  • 1 håndfyld pizzaost
  • salt/peber

How 2:
  1. Start med at riv squashen og kom det i et rent viskestykke og vrid det så godt som muligt, så det meste af væsken forsvinder. Sæt det til side.
  2. Riv gulerødderne og skær peberfrugten i tern
  3. Lav tærtebunden klar og fordel grønsagerne i den. For del også osten på grønsagerne.
  4. Pisk æg og mælk og lidt salt og peber.
  5. Fordel æggemassen på tærtefyldet og bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter ved 180 grader (varmluft).
NB: Husk at alle ovne er forskellige, så hold øje med tærten.


Denne tærte fik lidt rigeligt. Men det er hvad der sker når husmoderen har travlt.
Kilde: Min anden blog - http://hverdagensmad.blogspot.dk/2013/08/squash-trte.html

Svigerfars køkkenhave bugner med lækre Squash

Vi er tit på besøg hos svigerforældrene og nyder deres selskab. Vi sidder på deres terasse med hele familien og spiser, og ungerne går bagefter på rov i svigerfars køkkenhave, efter ærter mm.
Men for tiden er der også andre der går på rov i køkkenhaven - nemlig alle svigerdøtrene. Ikke efter ærter, men for tiden er der masser af SQUASH.
Smukke squash, i grønne farver med en masse forskellige mønstre. Ensfarvet og stribet, de er der.

Svigerfars køkkenbed, med squash
Det er sjovt at se hvordan sådan et lille frø, kan vokse op og blive en så smuk stor, grøn plante, der næsten ligner en lille busk. Skubber man de store skyggende blade til siden, finder man små og store overraskelser der venter på en.
Jeg har selvfølgelig fået 2 store squash med hjem, ligesom de andre 2 svigerdøtre. Men havde jeg opskrifter og opfindsomhed nok selv, ville jeg dyrke et helt bed med squash, i min egen have. De er nemme at dyrke, passer næsten sig selv og mulighederne er mange når først de er høstet.



En squash der prøver at gemme sig
Så nu er det bare om at komme i tænkeboks og finder opskrifter frem fra gemmerne, alt sammen med Squash. For nu har jeg lækkre, grønne godter fra svigerfars have. ØKO og det hele.

onsdag den 21. august 2013

Tomat = Torsk med varmt tomattilbehør

En anden vej af gå med de dejlige tomater, kunne være dette.

Torsk med varm tomatsnack
Det er super lækkert til ris og på trods af krydderierne, et meget let tilbehør.
 
Torsken kommes i ovnen med salt og peber på, i ca. 20 min. ved 200 grader og risen koges (det tager ca. samme tid).

Varm tomat sovs/snask
  • 2 store løg
  • 5-6 store friske tomater
  • 3-4 fed hvidløg
  • 3 stilke timian
  • 2-3 spsk. æbleeddike
  • salt/peber
  • ca. 2 dl. vand
  • 4 forårsløg
How 2:
  1. Skær løg i smalle både og steg dem bløde i en smule olie
  2. Skær tomaterne i tern og tilføj det på stegepanden
  3. Kom salt/peber, æbleeddiken og timianskvistene i sovsen
  4. Tilsæt vand så det ikke brænder på og får en blød og snasket konsistens
  5. Lad det simre i ca. 10 min. og smag det evt. til med mere salt/peber og æbleeddike.
  6. Før servering, kom frisk skåret forårsløg på. Det gir et dejligt knas.
Kilde: Min anden blog - http://hverdagensmad.blogspot.dk/2013/08/torsk-med-varm-tomattilbehr.html

Tomat = Bruschetta

Når nu tomaterne er så skønne og helt frisk plukket, så synes jeg også de skal tilberedes på den mest nænsomme måde. En af måderne er ved at lave disse skønne Bruschetta. Helt enkelt: brød med tomater, hvidløg, basilikum og olivenolie.

Bruschetta
En lille appetizers, super nemt og hurtigt lavet.

  • 6 store modne, friskplukket tomater
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2-3 fed hvidløg
  • Oliven olie
  • Salt/peber
  • Flutes
How 2:
  1. Skær tomaterne over og fjern kernerne (ellers blir den for vandet) og skær det i små tern.
  2. Riv eller skær hvidløget i små tern og kom til sammen med tomaterne.
  3. Skær basilikum i tynde skiver og bland det sammen med salt, peber og olie.
  4. Varm evt. tomatmassen let, eller fordel tomaterne på flutene og spis med velbehag ;o)
  5. Rist flutene så de er let sprøde og varme.
TIP: Varmer man tomaterne op, blir de "vandet" fordi salten trækker det ud af tomaterne. Så pas på at de ikke blir alt for varme. Det ville være synd for tomaterne.

Kilde: Min anden blogg - http://hverdagensmad.blogspot.dk

Tomater klar til høst

Har man et drivhus, har man i lang tid kunne plukke friske og lækre tomater pga. den dejlig varme sommer i år. Vi har ikke et drivhus, men en overdækket terasse. Den er lukket af på 3 sider, så vi har imellem 30-38 grader på en god dansk sommerdag. Så næsten som et drivhus. For varmt til at sidde og hygge ved frokosttid, men perfekt for dyrkning af b.la. tomater.
Så da min datter i foråret kom hjem med små spirre af tomatplanter, de havde dyrket i SFOen, var jeg frisk på en udfordringen.
Vi købte derfor en kabilærkasse og plantede de bedste 4 planter ud, da de var klar.
I løbet af sommeren har vi så nippet tomatplanterne, vandet og kæle for dem. De fine planter er nu blevet høje og sunde og har givet os de første dejlige, sommerduftende tomater.

Ungerne har ventet og ventet og endelig kunne de få lov til at plukke de første tomater og jeg tør nok sige de var stolte. Så nu ligger de klar til spisning, ved næste kærkommen leglighed.

Den første tomathøst